Gavnø Slot

• Sydsjælland, Næstved Kommune, 7 km sydvest for Næstved

Gavnø Slot (eller Gavnø på øen af samme navn) ligger i Karrebæk Fjord sydvest for Næstved.

• Offentlig adgang i sommerhalvåret. Cafeteria

• Gavnø-fonden (baron Otto Reedtz-Thott)

• Gavnø Gods er på 2.300 hektar med Vejløgård, Tinghøjgård og Sofusminde

• Opført. 1755. Kapel og dele af murværk fra nonneklostret Gavnø, anlagt 1402-1408. Restaureret 1913 og 1952-62

Gavnø er et af Sydsjællands betydningsfulde herregårdsanlæg. Den trefløjede hovedbygning er opført i 1755 på fundamenterne af et senmiddelalderligt nonnekloster. Bygherren Otto Thott, hvis slægt stadig ejer godset, var en gudsbenådet samler. Store dele af hans enestående malerisamling kan fortsat ses på Gavnø, der desuden er omgivet af en attraktiv landskabshave med blomsterpark.

VIGTIGE ÅRSTAL

1205 Gavnø nævnes første gang som kongen Valdemar Sejrs ejendom på en ø ved indsejlingen til Næstved.

1402 Godset omdannes på dronning Margrethes initiativ til nonnekloster

1536 Kronen overtager ved reformationen klostret

1584 Fr 2. mageskifter Gavnø til lensmanden Hans J. Lindenow

1663 Efter svenskekrigenes ødelæggelser må Henrik J. Lindenow afhænde Gavnø til admiral Niels Trolle.

1682 Den skånske Thott-slægt mageskifter sig til Gavnø med Trolleslægten, der i stedet nedsætter sig i det sydøstlige Sverige. Slægten har lagt navn til Trollhättan.

1809 Baroniet Gavnø oprettes af Otto Reedtz-Thott 1922 Baroniet Gavnø overgår til fri ejendom.

1960 Gavnø overdrages til den selvejende institution Gavnø-Fonden.

1967 Blomsterparken åbnes for offentligheden.

 Bygningen

Umiddelbart fremstår det store trefløjede anlæg som et helstøbt rokokopalæ fra 1700-tallets midte. Under et sort glaseret, helvalmet tegltag står de gulkalkede mure, afbrudt af flade hvidkalkede murpiller. Den karakteristiske facadedekoration er nærmest identisk med Kastrupgårds, hvilket gør det indlysende at pege på bygmesteren her, Jacob Fortling, som Gavnøs arkitekt.

Helt så enkelt er sagen dog ikke. Gavnøs oprindelse som et senmiddelalderligt nonnekloster kommer til orde i kapellet, eller rettere klosterkirken, der nu er en del af sydfløjen. Kirkens femsidede korafslutning med de høje spidsafsluttede vinduer og gotiske hvælvinger stammer utvivlsomt fra klostrets tidligste dage i begyndelsen af 1400-tallet.

Klostret tilfaldt kranen ved reformationen, men i 1584 mageskiftede Fr. 2. det nedlagte kloster til sin lensmand på Koldinghus og Hindsgavl Hans Lindenow. Lindenow lod klostret ombygge til et herresæde i tidens stil. Formentlig blev klostrets vestfløj nedrevet af den tidligere lensmand, og al klosterarkitektur forsvandt. Et hjørnetårn opførtes i nordøst. Fra Lindenow-slægten, der ikke klarede svenskekrigenes økonomiske belastninger, overgik Gavnø i 1663 til Norges statholder Niels Trolle af Trolholm (Holsteinborg). Denne døde dog allerede i 1667. Hans enke Helle Rosenkrantz fortsatte ombygningen af det gamle kloster bistået af sønnen Arvid Trolle. I 1682 mageskiftede de imidlertid Gavnø med den magtfulde skånske Thottslægts gods i Næs (nu Trollnäs). Således blev Trollerne en endnu eksisterende svensk adelsslægt, mens Thottslægten stadig ejer Gavnø.

I statsministeren Otto Thotts ejertid fra 1737 til hans død 1785 fik Gavnø sit nuværende udseende. De tre fløje blev forhøjet til de nuværende tre etager, der åbner sig med gårdspladsen mod vest. Midt på østfacaden opførtes en ret smal gavl kvist, mens der mod gårdsiden anbragtes en typisk rakokoomslynget rundbuet sandstensfrantispice med bygherrens og hans hustrus våben og initialer. De karakteristiske flade murpiller med øreformede afslutninger, ørelisener. stammer ligeledes fra Thotts ombygning, der stod færdig omkring 1755.

Gavnø blev restaureret i 1913 ved den dygtige herregårdsarkitekt Jens Ingwersen, der især gennemførte en renovering af kapellet, hvorved den oprindelige klosterkirke genskabtes. Hans E. Langkilde og siden Ebbe Berner stod i 1952-62 for en gennemgribende restaurering og modernisering af Gavnøs tre fløje.

Gavnø Slot

• Interiør

Gavnøs indre er ligeledes et resultat af Otto Thotts indsats. Først og fremmest er hovedbygningen præget af rokokotidens interiører med stukkatur, brystpaneler og fornemme dørindfatninger. Dertil kommer Otto Thotts enestående malerisamling, som også omfatter en række kopier af adelsportrætter fra renæssancen. Taget under et hører samlingen til blandt landets største private malerisamlinger. Foruden malerierne efterlod Otto Thott sig også en enorm bogsamling på op imod 140.000 bind, nu på Det kgl. Bibliotek. Og som den ægte samler interesserede Otto Thott sig for alt, hvad der rørte sig i tiden inden for kunsthåndværk og kultur i bred forstand.

Gavnø Slot

Kongeværelset. Frederik V's værelse med den fløjlsbetrukne himmelseng. Ved siden af sengen ses en gammel norsk støbejernsovn og kongens støvler.

Gavnø Slot

Bordet i den store spisestue er dækket med ostindisk porcelæn og Meissen-figurer. Glassene er fra Holmegaard. Den prægtige krystalkrone er fra Baccarat. Portrættet over rokoko-konsollen er Charles II af England (1630-I685). For enden afspisebordet hænger Frederik V (1723-1766) og dronning Juliane Marie (1729-1796). I hjørnet ses et portræt af prins Jørgen af Danmark (1653-1708) og dronning Anne af England (1665-1714).

Gavnø Slot

Detalje fra riddersalen. Oven over den gamle udskårne fyrre- og egetræsdør ses Hans Johansen Lindenovs og Margrethe Rosenkrantz' våben.

Gavnø Slot

Hovedtrappen på Gavnø er tæt behængt med flamske og italienske malerier fra 1600-tallet. Lygten siges at hænge magen til i Downing Street nr. 10.

Gavnø Slot

Den store gallerigang, som er 137 meter lang. Her har siddet op til 120 gæster ved et langt bord.

Til Gavnøs attraktioner hører kirken selvsagt også. Oprindelig en del af dominikanerklostret; men med inventar fra baroktiden, hvor især altertavlen og prædikenstolen udmærker sig. Der er tale om arbejder fra billedskæreren Abel Schrøder dy 's værksted i Næstved udført omkring 1670 for familien Trolle. Abel Schrøders fader har leveret de fremragende bruskbarokarbejder, der findes i Holmens Kirke og på herregården Holckenhavn ved Nyborg. Til kapellets fornemme inventar hører det sen gotiske korbuekrucifiks på nordvæggen og brudestolen fra slutningen af 1500-tallet Iøjnefaldende er den hovedløse trold, der understøtter prædikestolen. Den hovedløse trold er hentet i Trolleslægtens mærkværdige våben. Statuerne, der flankerer indgangen til Trolleslægtens oprindelige hovedgård, den nuværende Holsteinborg, mangler også hovedet, men slægten flyttede da også til Sverige i slutningen af 1600-tallet

Gavnø Slot

Stolegavl i Gavnøs kapel med slægten Lindenows våben og Hans Lindenows initialer

Gavnø Slot

Broen til Gavnø med Gavnø Slot i baggrunden.

• Omgivelser

Gavnø ligger, som navnet antyder, på en ø. Den ligger ved indsejlingen til Næstved, ved Susåens udløb i Smålandshavet Den oprindelige vindebro blev i 1766 afløst af en pælebro. Ved stormfloden 1872, der især ramte Lolland, blev pælebroen ødelagt og derefter erstattet af den nuværende kraftfulde bro af sten.

Gavnø Slot

Haven vest for hovedbygningen fremstår som en engelskinspireret landskabshave fra 1850' erne med rester af det ældre franske barokanlæg fra begyndelsen af 1700-tallet Lindetræsalleen og de fritstående store træer stammer fra Otto Thotts tid. I 1960 oprettedes Gavnøfonden som en selvejende institution. Parken og dele af hovedbygningen er dermed blevet offentlig tilgængelig. Gavnøs berømte tulipanpark åbnede i 1967. Dertil kommer staude- og rosenbede samt det store gartneri og sommerfuglelandet i havens nordvestlige del, der i sæsonen er åbent for publikum.

Gavnø Slot

Gavnø Slot med blomstrende tulipaner i slotsparken, som er anlagt i engelsk landskabsstil.

Gavnø Slot

• Historie

Gavnø var oprindelig navnet på en ø beliggende ved Susåens udmunding i Smålandshavet ud for den gamle købstad Næstved. Kongehuset havde her et lukket jagtterræn i 1200-tallet, men allerede i slutningen af

1100-tallet ejede St. Peders Kloster i Næstved jord på øen og dermed sikkert også en form for et religiøst anlæg. Det var dog først omkring 1400, at dronning Margrethe erhvervede hele øen og i 1402 indviede dominikanerklostret på Gavnø.

I første halvdel af 1400-tallet blev klostret betænkt med gaver fra nær og fjern. Men 100 år senere var det slut Reformationen 1536 ophævede de danske klostre. Nonnerne fik dog lov til at blive boende som hidtil. Omkring 1570 havde den sidste nonne forladt Gavnø, og i 1584 afhændede Fr. 2. det umoderne kloster til sin lensmand Hans Johansen Lindenow.

Barnebarnet Henrik Lindenow og hustru Sidse Lunge, hvis navnetræk findes på de forreste stolestader i Gavnøs kapel, måtte i 1663 opgive Gavnø. Admiral Niels Trolle, tidligere statholder i Norge, og hustru Helle Rosenkrantz overtog Gavnø. Deres initialer læses i murankre på kapellets sydøstvendte facader. Allerede i 1682 byttede Trolles enke, der stammede fra Skåne, Gavnø med Knud Thott. Knud Thott havde deltaget i frihedskrigen mod det svenske terrorherredømme i de gamle danske landsdele i 1670'erne og var nu i landflygtighed.

Gavnø har siden 1682 tilhørt slægten Thott, fra 1785 Reedtz-Thott »For at imødekomme tidens krav på mange punkter« overdrog baron Aksel Reedtz-Thott Gavnø til den selvejende institution Gavnøfonden i 1960.

Gavnø Slot